Trusseindlæg
Trusseindlæg er små, tynde indlæg, som placeres i trusserne og giver dig ekstra komfort og friskhed i løbet af dagen. Sugeevnen er som regel ikke høj nok til at absorbere menstruation, men de kan også bruges som supplement til en tampon eller menstruationskop, eller alene på dage med let udflåd, inkontinens eller pletblødning.
Hvornår bruger man trusseindlæg?
Trusseindlæg kan bruges hver dag eller efter behov. Mange kvinder bruger dem i perioder, hvor kroppen forandrer sig eller bare har brug for lidt ekstra støtte:
- Ved udflåd, som mange oplever op til ægløsning eller i overgangsalderen.
- Ved pletblødninger i starten eller slutningen af menstruationen.
- Ved let urinlækage, særligt under fysisk aktivitet, hoste eller nys.
- Sammen med tampon eller menstruationskop som en ekstra sikkerhed.
- Under graviditet, hvor udflåddet ændrer sig.
- Efter fødsel i tiden med barselsflåd
- Ved brug af stikpiller eller intimcreme for at undgå fugtige trusser.
Trusseindlæg er diskrete, tynde og designet til at følge kroppens bevægelser, så du næsten glemmer, at du har dem på.
Typer af trusseindlæg
- Standard trusseindlæg: Tynde og fleksible, passer til almindelige trusser. Gode til hverdagsbrug og let udflåd.
- String eller tanga-indlæg: Smalle modeller til g-streng
- Trusseindlæg til urininkontinens
Trusseindlæg og inkontinens
Hvis du oplever inkontinens, når du hoster, griner eller bevæger dig meget, kan trusseindlæg være en god tryghed. Hvis du bruger trusseindlæg ofte, er det vigtigt at passe på huden. Huden i intimområdet har brug for luft for at kunne ånde, og hvis området konstant er dækket af et indlæg, kan det skabe varme og fugt, som kan øge risikoen for irritation, kløe eller ubalance i underlivet. Derfor er det vigtigt at give underlivet luft og en pause fra indlæg, når du har mulighed for det.
Vælg de rigtige indlæg
Der er forskel på trusseindlæg til menstruation og udflåd og på indlæg, der er udviklet til urinlækager.
- Menstruation/udflåd: Disse indlæg er lavet til at absorbere blod eller udflåd. De er designet til at holde på tykkere væske, men de er ikke lavet til urin, som er tyndere og kommer i større mængder på kort tid.
- Urinlækager: Trusseindlæg til inkontinens indeholder et særligt absorberende materiale, der hurtigt suger urinen til sig, neutraliserer lugt og holder huden mere tør.
Hvis du bruger almindelige trusseindlæg til udflåd i stedet for indlæg til inkontinens, kan du opleve, at de ikke absorberer effektivt, og at huden bliver fugtig, hvilket øger risikoen for hudirritation.
Trusseindlæg vs. bind – hvad er forskellen?
Et trusseindlæg er tyndere og har lavere sugeevne end et almindeligt bind. Det er ikke beregnet til menstruation, men til pletblødning, udflåd eller urinlækager.
Hvis du har behov for noget mere absorberende ved menstruation eller større lækager, bør du i stedet vælge bind eller inkontinensprodukter.
Gode råd til brug af trusseindlæg
- Skift trusseindlæg flere gange dagligt, så du undgår fugt og irritation.
- Vælg parfumefri, åndbare produkter, hvis du har sart hud eller døjer med kløe eller irritation.
- Brug trusseindlæg som supplement, men undgå at bruge dem døgnet rundt i længere perioder.
- Giv dit underliv en pause, hvis du oplever gener.