Slimløsnende medicin
Hoste med slim kan være irriterende, og kan give følelsen af at det er lidt sværere at trække vejret. Hoste med slim opstår på grund af en luftvejsinfektion, typisk en virusinfektion som forkølelse. Kroppen producerer ekstra slim blandt andet for at rense luftvejene.
Der er forskel på hoste med slim. Hvis du oplever, at slimet er klart og tyndtflydende er du sandsynligvis syg med en virusinfektion. Hvis det er tykt gulligt/grønligt og du har feber, kan det måske være en bakterie, som kræver en antibiotikabehandling.
Hvis du har feber, generelt er utilpas og eventuelt brystsmerter, skal du kontakte din læge, da din luftvejsinfektion kan have udviklet sig til en lungebetændelse. Det samme gælder, hvis du hoster i mere end 14 dage uden en årsag, er kronisk syg eller svækket med nedsat immunforsvar eller er ældre.
Hvad virker slimløsende medicin mod?
Slimløsende medicin bruges primært til at behandle hoste med slim, der ofte opstår i forbindelse med forkølelse, bronkitis eller andre luftvejsinfektioner, hvor slim ophobes og kan gøre det sværere at trække vejret. Slimen, der ophobes i luftvejene, kan være sejt og sværere at hoste op. Det kan føre til ubehag, trykfornemmelse i brystet og besværet vejrtrækning. Det er vigtigt at få hostet slimen op.
Slimløsende medicin virker ved at gøre slimen tyndere, så det lettere kan hostes op. Der er dog sparsom dokumentation for effekten.
Forskellige typer af slimløsende medicin
Slimløsende medicin findes i flere former, der passer til forskellige behov og præferencer, for eksempel mikstur og brusetabletter. Der findes også slimløsende medicin, som kan anvendes af børn ned til 2 år. Følg altid doseringen på pakningen.
Noget hostestillende medicin er tilsat alkohol. Det skal du være opmærksom på, hvis du er i behandling med Antabus.
Slimløsende hostemidler bør ikke bruges samtidig med hostestillende medicin. Dog kan slimløsende medicin godt bruges om dagen, og hostestillende medicin til natten.
Gode råd i forbindelse med hoste med slim
- Drik rigeligt med væske, da det kan lindre.
- Hæv gerne hovedenden af din seng for at gøre det lettere at hoste slim op om natten.
- Kontakt lægen, hvis du samtidig har feber.
- Kontakt også lægen, hvis du ikke oplever bedring.
Slimløsende medicin i håndkøb hos apotekeren.dk
Hos apotekeren.dk finder du et udvalg af slimløsende medicin til både voksne og børn.