Fodcreme
Det er vigtigt at passe godt på dine fødder. Det gælder uanset om du er ung eller ældre. God fodpleje og sunde fødder er vigtige for lysten til at være aktiv og holde sig i gang. Hvis du oplever smerter, kan det påvirke dit fysiske aktivitetsniveau. Du kan passe godt på dine fødder med en fodcreme.
Fodcreme til tørre fødder
Det er helt almindeligt at opleve tørre fødder fra tid til anden. En god fodcreme til tørre fødder holder huden blød, smidig og sund. Når du vælger en fodcreme til tørre fødder, skal du kigge efter produkter, der indeholder fugtgivende ingredienser som sheasmør, glycerin og carbamid.
Tip: For at få mest muligt ud af din fodcreme, kan du påføre den efter badet, hvor huden stadig er let fugtig. Det hjælper cremen med at trænge ind, så du får en større effekt.
Fodcreme til hælrevner
Hård hud kommer af pres og friktioner, som får huden til at tykne for at beskytte det underliggende væv. Det er kroppens forsvarsmekanisme. Hvis presset på fødderne fortsætter, kan den hårde hud sprække og blive til hælrevner. Hælrevner kan være smertefulde og dybe. Når huden er tør mangler den elasticitet, hvilket øger risikoen for hælrevner. En god fodcreme til hælrevner reparer og beskytter huden.
Sådan undgår du revner i hælen
Forebyggelse er nøglen til at undgå hælrevner:
- Fugt dagligt: Brug en god fodcreme for at holde huden blød og smidig.
- Eksfolier regelmæssigt: Fjern døde hudceller med en fodfil eller pimpsten mindst én gang om ugen. Det forhindrer opbygningen af hård hud.
- Brug passende fodtøj med god støtte: Undgå sko, der gnaver eller lægger pres på hælene.
- Beskyt dine fødder: Hvis du går barfodet på hårde overflader, kommer der et større pres på dine hæle. Brug sko eller hjemmesko, gerne med en god stødabsorberende sål, når det er muligt.
Fodcreme med antiperspirant
Svedige fødder er et almindeligt problem, der kan være ubehagelig, give dårlig lugt og fodsvamp. Heldigvis findes der antiperspirante fodcremer, der beskytter mod fodsved og samtidigt plejer huden. De indeholder ingredienser, der reducerer svedproduktionen og neutraliserer lugt. Du kan også vælge en fodspray, der sprayes direkte på rene og tørre fødder, og som fjerner fodsved og lugt.
Tip: Hvis du døjer med svedige fødder, kan det være en god idé at skrifte strømperne ofte. Du kan også tænke over at vælge strømper i åndbare materialer, som bambus, bomuld og uld.
Fodcreme til mænd og kvinder
Fodcremer kan bruges af både mænd og kvinder. Uanset køn, bør du finde en fodcreme, der passer til dine behov. På apotekeren.dk finder du fodcremer med og uden duft, så der er noget for enhver smag.