Gå til primær indhold
Levering 2-3 hverdage
Fri fragt ved køb over 399kr.
Forside
/
Blog
/
Skedesvamp og bakteriel ubalance

Skedesvamp og bakteriel ubalance

fredag den 4. august 2017 af Redaktionen

 

 

Skedesvamp og bakteriel ubalance

Hos kvinder forskubbes den naturlige flora af mikroorganismer i intimzonen let. Det kan føre til skedesvamp eller bakteriel ubalance.

I skeden er der en lav pH på mellem 3,8 og 4,2. Det er mælkesyrebakterier i skeden, der opretholder det sure miljø og sikrer balance mellem mikroorganismerne. Hvis pH-værdien bliver for høj, vil det skabe grobund for en uheldig vækst af mikroorganismer. Forskellige indre og ydre faktorer kan påvirke pH-værdien i skeden, så candidasvamp (skedesvamp), der naturligt lever på slimhinderne, formerer sig, eller forkerte bakterier får overtaget og skaber en infektion.

Nogle af de problemer, du kan få, hvis slimhinderne i og omkring skeden generes, kan være skedesvamp og bakteriel ubalance. Bakteriel ubalance kan give tyndt og grågulligt udflåd og lugtgener. Det kan også give let rødme og kløe. Bakteriel ubalance behandles med mælkesyrebakterier, som genopretter pH-balancen i skeden, og i slemme tilfælde med antibiotika. Bakteriel ubalance forveksles ofte med skedesvamp.

Symptomerne på skedesvamp er rødme, kraftig kløe og hvidt grynet udflåd, der som regel ikke lugter. Skedesvamp kan også give svie og hævelser omkring skeden, ubehag ved berøring og svie, når du tisser. En svampeinfektion skal behandles med et svampemiddel. Hvis du er i tvivl, så kan din læge konstatere, om der er tale om svamp eller bakteriel ubalance. Se vores kategori med håndkøbsmedicin imod svamp.

Vores mest populære artikler

Svane Apoteket Lyngby v/ Niels Kristensen
|
Lyngby Hovedgade 27
|
2800 Kongens Lyngby
|
Tlf. +45 40 20 28 18
|
kontakt@apotekeren.dk
|
CVR-nr. 25 84 10 42
Tilbage til toppen