Gå til primær indhold
Levering 2-3 hverdage
Fri fragt ved køb over 399kr.
Forside
/
Blog
/
Kondi for knoglerne

Kondi for knoglerne

fredag den 4. august 2017 af Redaktionen

Kondi for knoglerne

Dine knogler har det som muskler - de bliver stærkere af at blive brugt. Når du belaster dem på den rigtige måde, stimulerer du produktionen af knoglevæv og øger derved knoglestyrken.

Når du motionerer, får du ikke bare stærkere muskler og sener, du øger også knoglemassen. Vil du passe godt på dine knogler, så er det med at holde kroppen i gang på den rigtige måde livet igennem.

Den bedste måde at motionere sig til en større knoglemasse på er ved at kombinere styrketræning med motion, som giver stødpåvirkninger op gennem dit skelet gennem hop, løb og spring. Denne belastning er ren kondi for knoglerne, fordi det fører til, at du danner mere knoglevæv og derved opnår en øget knoglemineraltæthed.

Styrketræning, som påvirker knoglerne, er øvelser, hvor du løfter vægte, vægtstænger eller laver øvelser i for eksempel fitnessmaskiner.

Motionsformer som svømning og cykling har kun en beskeden effekt på knoglerne, men er et fint supplement til at holde vægten og forbedre konditionen - selvom du er op i årene.

Er dine knogler blevet så svage, at du har fået osteoporose, så kan vægtbærende motion for eksempel være stavgang og øvelser på hold for osteoporosepatienter. Få gerne en fysioterapeut til at vejlede dig i øvelser, som forbedrer din balance, bevægelighed og muskelstyrke.

Vores mest populære artikler

Svane Apoteket Lyngby v/ Niels Kristensen
|
Lyngby Hovedgade 27
|
2800 Kongens Lyngby
|
Tlf. +45 40 20 28 18
|
kontakt@apotekeren.dk
|
CVR-nr. 25 84 10 42
Tilbage til toppen