Gå til primær indhold
Levering 2-3 hverdage
Fri fragt ved køb over 399kr.
Forside
/
Blog
/
Kan tarmbakterier afsløre den rette kost til vægttab?

Kan tarmbakterier afsløre den rette kost til vægttab?

lørdag den 1. maj 2021 af Redaktionen
Kan tarmbakterier afsløre den rette kost til vægttab?

De fleste, der slås med overvægt, har nok oplevet på egen krop, at det sværeste ikke er at tabe nogle kilo. Det er i stedet at holde vægten nede, der kan føles umuligt for nogle. Forsker i fedme ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, Mads Fiil Hjorth, er ved at undersøge, hvordan tambakterier kan bruges til at skræddersy den rette kost til den enkelte person. En kost, der både kan være med til at smide kilo og holde vægten.

“Der er meget, der tyder på, at nogle former for fedme bygger på en uheldig sammensætning af bakterier i tarmen i forhold til den måde, vi spiser på i Danmark,” siger Mads Fiil Hjorth. 

Håber på nok evidens om ti år

I dag ved man allerede, at mennesker med en bestemt type bakterier kaldet Prevotella i tarmen, skal spise fibre og fuldkornsrig kost, hvis de vil tabe sig eller holde vægten. Man ved også, at tarmene hos mennesker med prædiabetes afslører, hvilken type kost de bør spise for at føle sig mæt i længere tid. Her kan man se, at fed og fiberrig kost sikrer en længere mæthed end kost med mange kulhydrater. Dog er det endnu ikke viden, som myndigheder og sundhedspersoner officielt anbefaler at spise efter.

Alligevel findes der private udbydere, som påstår, at de kan guide deres kunder til den rette kost for deres kroppe baseret på afførings- eller gentest. Mads Fiil Hjorth kan ikke udtale sig om, hvor validerede de test er. Han håber dog, at de bliver gennemtestet, så man på sigt kan inkorporere dem i et samlet system som en del af den individuelle kostvejledning hos lægen i forbindelse med overvægt.

Selvom den nye forskning er interessant og har potentiale til at åbne op for nye muligheder inden for overvægt, tarmbakterier og vægttab, så understreger Mads Fiil Hjorth, at mennesker er forskellige. Selvom man finder to mennesker med samme tarmbakteriesammensætning, så kan man ikke 100 procent sige, at de bør spise det samme. Det er dog fedmeforskerens håb, at vi om ti år har nok evidens til, at vi kan begynde at rådgive mennesker om personlig kost ud fra forskellige biomarkører, hvor tarmbakterier kan være én af dem. 

Spørg på apoteket
På dit apotek kan du få gode råd til hjælp med vægttab eller en sundere livsstil. Se produktudvalg her.

Vores mest populære artikler

Svane Apoteket Lyngby v/ Niels Kristensen
|
Lyngby Hovedgade 27
|
2800 Kongens Lyngby
|
Tlf. +45 40 20 28 18
|
kontakt@apotekeren.dk
|
CVR-nr. 25 84 10 42
Tilbage til toppen