Gå til primær indhold
Levering 2-3 hverdage
Fri fragt ved køb over 399kr.
Forside
/
Blog
/
Har du brug for hjælp til tør og irriteret hud?

Har du brug for hjælp til tør og irriteret hud?

mandag den 4. marts 2024 af Apotekets
Har du brug for hjælp til tør og irriteret hud?

Huden skal beskytte kroppen, så pas godt på den

Huden fortjener den bedste pleje. Den er kroppens største organ og fungerer som vores ydre værn mod uønskede bakterier, virus, varme, kulde og andre udefrakommende påvirkninger. En stærk hudbarriere giver god beskyttelse mod både uønskede mikroorganismer og forskellige fysiske eller kemiske påvirkninger, som kan være skadelige. Samtidig har hudbarrieren den vigtige opgave at holde på fugten i huden, så huden ikke tørrer ud og begynder at volde problemer.

Tør hud er mere sårbar

Langt de fleste oplever perioder med tør hud på større eller mindre dele af kroppen. Kulde, varme og lav luftfugtighed er blot nogle af de faktorer, som kan medføre udtørring, revner og andre skader på huden. Når huden er tør, bliver den mere sårbar og tilbøjelig til at blive rød og irriteret. En velfugtet og velplejet hud er blødere, mere elastisk og mere modstandsdygtig. I dag ved man, at det også er vigtigt at være opmærksom på hudens balance for at undgå problemhud. Huden har nemlig brug for bakterier, vel at mærke bakterietyper, som er gode for huden.

Sådan får du en hud i sund balance

Huden har sit eget mikrobiom, som har stor indflydelse på hudens tilstand. Mikrobiomet består af millioner af bakterier og andre mikrober. I et afbalanceret mikrobiom er der en overvægt af såkaldte probiotiske bakterier, som er gavnlige for huden. Det er primært forskellige lactobacillus-stammer, bedre kendt som mælkesyrebakterier. Disse mælkesyrebakterier sørger blandt andet for at opretholde hudens gode balance ved at holde mængden af uønskede bakterier nede.

Hudens mikrobiom har betydning for hudens fugtniveau og evne til at beskytte sig selv – og ny, avanceret teknologi har gjort det muligt at fremstille hudpleje med probiotisk indhold, som støtter hudens mikrobiom. På apotekeren.dk kan du købe specialhudpleje med ekstrakter af mælkesyrebakterier, som hjælper tør og irriteret problemhud på denne helt nye måde. Hudplejen har effekt i epidermis, hudens øverste lag. Den bidrager til at bevare og forbedre hudens balance, så hudbarrieren styrkes og huden bedre kan holde på fugten og beskytte sig selv.  Derudover er produkterne hver især udviklet til at afhjælpe specifikke problemer. Det betyder, at der er en mulig løsning, uanset om det gælder huden på kroppen, særligt udsatte og plejekrævende hænder, eller nødhjælp til revner, små tørre/røde hudområder og andre småskader i huden.

>> Find specialhudpleje med ekstrakter af mælkesyrebakterier her

Kilde: Apotekets

Apotekets Lacto+ Specialpleje Håndcreme 50 ml
Køb Apotekets Lacto+ Specialpleje Håndcreme 50 ml online hos apotekeren.dk
DKK 69,00
Klubpris: DKK 58,65
Varen er desværre ikke på lager
Apotekets Lacto+ Hudbarriere Creme 150 ml
Køb Apotekets Lacto+ Hudbarriere Creme 150 ml online hos apotekeren.dk
DKK 102,00
Klubpris: DKK 86,70
På lager

Vores mest populære artikler

Svane Apoteket Lyngby v/ Niels Kristensen
|
Lyngby Hovedgade 27
|
2800 Kongens Lyngby
|
Tlf. +45 40 20 28 18
|
kontakt@apotekeren.dk
|
CVR-nr. 25 84 10 42
Tilbage til toppen