Gå til primær indhold
Levering 2-3 hverdage
Fri fragt ved køb over 399kr.
Forside
/
Blog
/
5 gode råd til at undgå stress efter ferien

5 gode råd til at undgå stress efter ferien

søndag den 1. august 2021 af Redaktionen
5 gode råd til at undgå stress efter ferien

1. Sørg for en langsom opstart

Efter en sommerferie, hvor du har været nede i gear eller rettet dit fokus mere på familieliv og udflugter, kan du ikke forvente, at din krop kan hoppe direkte tilbage i overhalingsbanen. Start roligt ud med at skabe et overblik over de kommende dage og bevæg dig igennem bunken af mails. Sørg for ikke at presse dig selv hårdere, end at du også har energi og overskud, når du kommer hjem fra arbejde. Var du stresset før ferien, er det endnu vigtigere at starte langsomt ud og mærker efter, hvornår du når din grænse.

2. Tag fornyet energi med på kontoret

Der er næsten ikke noget bedre tidspunkt at gøre op med dårlige vaner, end når du kommer hjem fra ferie. Du har fået et break fra de faste mønstre, og det giver mulighed for at se på dit arbejde med nye øjne. Er der noget, du kan gøre anderledes, så tag en snak med chefen, så I kan lave ændringer, inden du havner tilbage i samme negative rytme.

3. Husk det sociale

En god måde at omstille sig fra ferie til arbejde er at snakke med dine kolleger om de gode oplevelser, I har haft hen over sommeren. Det styrker også det sociale bånd og opretter et godt psykisk arbejdsmiljø, som smitter af på oplevelsen af arbejdsdagen.

4. Nej, hjælp, pyt

Husk, at I på en arbejdsplads er et fællesskab, og det er vigtigt, at du sætter dine egne grænser for, hvad du kan holde til. Det er altid i orden at bede om hjælp, sige nej til en opgave, eller at sige pyt, hvis tingene ikke lige forløb, som du havde forestillet. Lad være med at bruge energi på ting, du alligevel ikke kan gøre noget ved. Tag en dyb indånding og fokuser på det, du rent faktisk kan løse i stedet.

5. Hjælp til at slappe af

Selvom vi mentalt prøver at gøre alt, vi kan, for at slippe stressen, så kan kroppen nogle gange sende nogle andre signaler. Hvis tankemylder fylder så meget, at du bliver anspændt, og det måske endda påvirker din nattesøvn, så bliver det kun en ond cirkel. Der findes en række kosttilskud, som kan hjælp dig til en bedre og roligere søvn – og dermed for nogen være en vej til mere energi og overskud på arbejde. Find dem her.

Vores mest populære artikler

Svane Apoteket Lyngby v/ Niels Kristensen
|
Lyngby Hovedgade 27
|
2800 Kongens Lyngby
|
Tlf. +45 40 20 28 18
|
kontakt@apotekeren.dk
|
CVR-nr. 25 84 10 42
Tilbage til toppen